Hvad Er PS Vita?

Skrevet d. 30. September 2020
Billede: Jumpstory

PS Vita var en håndhold spillekonsol fra Sony, der blev lanceret i 2011. PS Vita blev introduceret som afløseren for PSP, der blev introduceret på markedet i 2004.

PS Vita adskilte sig fra PSP ved blandt andet at have en to analoge joysticks, hvilket gav den en større relation til de controllere, som man kender fra Playstation-konsollerne.

PS Vita har flere end 1.500 spil 

Igennem årene udgav Sony flere end 1.500 spil til PS Vita. Blandt de mest populære spil til PS Vita var blandt andet Minecraft, The Walking Dead og Metal Gear Solid.

Konsollen var tiltænkt en rolle, hvor den skulle kombinere populariteten fra spillekonsollerne med den stadig voksende popularitet for mobilspil. 

Dette miks blev dog aldrig det hit, som Sony havde ønsket sig, da PS Vita blev en mellemting fremfor en konsol, der kunne samle spillerne. Den blev i stedet fravalgt af mange, som enten spillede på deres Playstation 4 eller valgte at spille mobile spil på deres mobiltelefon eller tablet.

Sony stoppede produktionen af PS Vita i 2019, hvor også produktionen af nye spil til PS Vita stoppede. PS Vita blev på mange områder overhalet af udviklingen af spil til smartphones. PS Vita nåede aldrig de samme salgstal som PSP og skuffede generelt udenfor Japan.

PS Vita solgte 16 millioner konsoller, inden produktionen af den stoppede. PSP nåede til sammenligning at sælge 80 millioner. 

Da PS Vita udkom, var det med en salgspris på omkring de 2.000 kr., hvilket har gjort den til en dyr mellemting, når de fleste brugere i forvejen har haft en PS4 eller mobiltelefon.

Tak til avXperten

Til slut takker vi vores venner hos avXperten for støtten til dette indlæg. På deres webshop kan du finde en masse lækkert gamer grej som fx et nyt gaming tastatur, eller elektronik i utallige andre genre.